Den ikoniske bygning på Nytorv 11-13, der er bygget i nyklassicistisk stil, og som i dag er hjemsted for Scientology Kirken, blev oprindeligt bygget i 1796 af købmand og brygger Jens Lauritzen. Et år tidligere blev området omkring Nytorv/Gammeltorv ødelagt af en brand, og byplanlægningen forlangte, at bygningen fik de karakteristiske ”brudte hjørner”, så brandvæsnets vogne med de lange stiger kunne komme igennem byens smalle gader.

Gennem sin lange historie har bygningen tjent mange forskellige formål. Den har huset både en papirfabrik, en lagerbygning, et bryggeri og en café. Desuden har den fungeret som privat bolig, hvor der har boet mange fremtrædende danskere, blandt andet mesteren af nordisk poesi og forfatteren af vores nationalsang, Adam Oehlenschläger. Carl Christian Hall, der var med i Den Grundlovgivende Rigsfor­samling, og som i 32 år var medlem af Folketinget, boede her, indtil han i midten af det 19. århundrede blev udnævnt til konseil­spræsident, hvad der svarer til datidens statsminister.

Efter at have erhvervet Nytorv 11-13, pustede Kirken nyt liv i bygningen. Mange af bygningens historiske elementer blev restaureret, hvilket blandt andet omfattede restaurering og bevaring af den oprindelige trætrappe, der blev bygget i 1885.

Bygningen, som blev indrettet til hjemsted for Scientology Kirken i maj 2017, forbliver en betydningsfuld hyldest til fortiden og en budbringer af fremtiden for Danmark.